Branding dk eng

GenomeDenmark > Om GenomeDenmark > Projektet Det Danske Referencegenom

Projektet Det Danske Referencegenom

Partnere

KU-BIO, KU-SUND, AU, DTU, og BGI-Europe.
Mere partnerinfo

Ordbog

Hvad er et referencegenom?
Hvad er genomics?


Formål

  • At etablere et dansk referencegenom af høj kvalitet.
  • At generere viden, der kan støtte sundhedssystemets udvikling mod personlig behandling baseret på genomisk information.
  • At genere viden, der kan anvendes af den danske farmaceutiske og fødevareindustri.


Referencegenom
Konceptet bag referencegenomet

Projektbeskrivelse

  • Projektet kortlægger genomet for 150 raske danskere udvalgt så de repræsenterer normalbefolkningen, for at kunne belyse hvilke variationer, der specielt ses inden for et dansk arvemateriale.
  • I denne sammenhæng er definition af dansk oprindelse alene en videnskabelig forudsætning for projektet, da referencegenomet skal tilvejebringes fra et homogent befolkningsgrundlag. Således understreges det, at definition af dansk oprindelse ikke et udtryk for en subjektiv stillingtagen af arvelig herkomst eller værdigsætning af oprindelse.
  • Den samlede genomiske information fra alle donorer vil udgøre et dansk referencegenom af høj kvalitet. Dette vil dels belyse det danske genom’s opbygning og udviklingshistorie og dels udgøre et redskab til forskning og udvikling inden for genomics og sundhed bredt.
  • Genomiske referencer er vigtige og grundlæggende redskaber, da de fx giver bedre muligheder for at analysere og forstå enkelte forsøgspersoner eller patienters gener, herunder hvordan arvelige sygdomme opstår. Genomiske referencer forbedrer også styrken af mindre omfattende genetiske analysemetoder, der ikke har adgang til hele genomer.
  • I fremtiden, er forventningen, at det bliver muligt at koble genomisk information med sundhedssystemet ved hjælp af et større datamateriale fra flere genomer og nyudvikling af bioinformatiske metoder. At frembringe et dansk referencegenom ses som et vigtigt skridt i udviklingen af langt mere indivualiseret diagnostik og behandling.