Branding dk eng

GenomeDenmark > Videoforklaringer og ordbog

Informationsvideoer om genom-analyse

Tema om genom-analyse, anvendelse af genom-information i behandling og etiske dilemmaer.
Informationsvideoer


Videoresume fra GenomeDenmarks debat
på Folkemødet 2015

Se den ca. 8 minutter lange video her
Læs også GenomeDenmarks folkemødefolder


Miniordbog

Her finder du en miniordbog samt svar på typiske etiske spørgsmål for donorer vedr. genomics feltet.

Hvad er en anti-cancer vaccine?
Hvad er bioinformatik?
Hvad er epidemiologi?
Hvad er genetisk epidemiologi
Hvad er genomics
Hvad er en mikroorganisme
Hvad er ’omics teknologier




● Hvad er en anti-cancer vaccine?
Vacciner er medicinske behandlinger, der gives for at stimulere kroppens immunsystem. Efter stimulering vil immunsystemet senere hurtigt og effektivt kunne bekæmpe det som man blev vaccineret imod, fx bestemte mikroorganismer. En vaccine indeholder en ufarlig version af den mikroorganisme, som man gerne vil give kroppen beskyttelse imod. Vaccinen gør, at kroppen senere kan genkende den samme mikroorganisme. Inden for anti-cancer vaccineområder findes i dag fx allerede vacciner mod Hepatitis B (kan give leverkraft) og mod de to mest alm. papillomavirus (kan give livmoderhalskræft).

● Hvad er bioinformatik?
Bioinformatik er en betegnelse for brug af computerkraft til behandling og analyse af biologiske data. Bioinformatikere er forskere, der udvikler og anvender computer-baserede metoder til at opsamle, organisere og analysere store mængder af data. Bioinformatik er uundværlig, når genetiske data skal behandles og sekventering resulterer ofte i massive datamængder. Når data fra mange forskellige menneskers genomer skal samles og sammenlignes er der høje krav til design af computermetoder og adgang til supercomputere.

● Hvad er epidemiologi?
Epidemiologi er en forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med undersøgelser af forekomst og fordeling af sygdomme samt andre helbredsforhold i befolkningen. Epidemiologien forsøger at afdække, hvad der har indflydelse på helbredsforhold på befolkningsniveau. Epidemiologi omfatter altså befolkningsgrupper og ikke enkeltindivider. Epidemiologi er i dag den vigtigste disciplin indenfor forebyggende medicin og epidemiologiens metoder er ofte anvendte i klinisk forskning.

● Hvad er genetisk epidemiologi?
Genetisk epidemiologi beskæftiger sig med genetiske faktorers betydning for familier og større populationers sundhed og sygdom. Ift. til epidemiologi (som beskrevet lige ovenfor), forsøger den genetiske epidemiologi altså at afdække hvordan de arvelige faktorer spiller sammen med miljøpåvirkninger.

● Hvad er genomics?
En organismes totale rækkefølge af genetiske bogstaver kaldes organismens genom. Forskningsfeltet der arbejder med totale genomer og disses struktur kaldes genomics. Et menneskes genom (46 kromosomer) består af 6 milliarder genetiske bogstaver. Genomet inkluderer altså mere end selve de omkring 22.000 gener, hvoraf de proteinkodende dele for mennesker udgør under 2% af hele genomet. Regner man de dele af genomet, der hjælper med at styre hvor og hvornår generne er aktive, med til generne, fylder disse omkring halvdelen af hele genomet. Man kender endnu ikke funktionen af store dele af den resterende gel af genomet.

● Hvad er en mikroorganisme?
Mikroorganismer er en fællesbetegnelse for de organismer der er så små, at det kræver et mikroskop at se dem. Man mener som regel de encellede organismer der omfatter, bakterier, svampe, protozoer og vir, når man bruger betegnelsen mikroorganisme.

● Hvad er ’omics teknologier?
Genomics information er ofte grundlæggende for biologiske studier, idet organismers grundlæggende egenskaber netop bestemmes af deres arvemateriale. Men arvematerialet kan udtrykkes og reguleres på mange måder. Derfor kan man oftest ikke kan nøjes med genomics information, hvis man fx vil diagnosticere en organismes tilstand sikkert. Andre teknologier som fx epigenetics, transcriptomics, proteomics, metagenomics og metabolomics anvendes derfor lige så ofte i grundige analyser. ’Omics’ anvendes som en fælles betegnelsen for disse metoder, der alle behandler og analyserer store mængder af biologiske molekyler samlet. Hver metode analyserer en type af biologiske molekyler (fx DNA, RNA eller protein). Fælles for alle teknologierne er, at de afleder store datamængder, der kræver bioinformatiske metoder at analysere og tolke. Man ser altså på et samlet billede med mange biologiske variable på én gang.

Hvad er en patogen?
Hvad er en platform?
Hvad er et referencegenom?
Hvad er en sekventering?
Hvilke spørgsmål giver sekventering og bioinformatik svar på?
Hvor meget kan man forudsige med genomics
i dag?




● Hvad er en patogen?
I demonstrationsprojektet Cancer&Pathogens anvendes betegnelsen patogen for de mikroorganismer der kan fremkalde sygdom hos mennesker.

● Hvad er en platform?
Højteknologiske platforme er en af InnovationsFonden’s (tidl. Højteknologifonden) støttede samarbejdsformer, dvs. en bestemt struktur hvorunder et bestemt indsatsområde kan løftes vha. adgang til højteknologisk udstyr og igennem bredt samarbejde på tværs af sektorer. Vha. offentlig støtte får et dansk konsortium bestående af vidensinstitutioner og private firmaer mulighed for at etablere fokuseret samarbejde inden for et afgrænset felt. Der gives fx støtte til dyrt og specialiseret forskningsudstyr og ansættelse af personale. Platformsvirkemidlet sigter på udvikling af nye teknologiplatforme inden for kommercielt relevante kommende danske forskningsstyrker.
Læs mere på InnovationsFondens hjemmeside


● Hvad er et referencegenom?
Et referencegenom er en slags gennemsnits genom bestående af DNA information fra mange personer, der kommer fra samme geografiske område. To personer, hvis familier i generationer har levet i Danmark, forventes at have større fællestræk i deres DNA, end to personer der kommer fra områder der ligger meget langt fra hinanden.

● Hvad er sekventering?
Sekventering er en teknologi, der viser hvordan organismers arvemateriale (det genetiske materiale) er opbygget. Arvematerialet består for de fleste organismer af meget lange molekyler af stoffet DNA (Deoxyribonukleinsyre). DNA er underopdelt i gener, der kan anskueliggøres som lange strenge af genetiske bogstaver i en bestemt rækkefølge. Rækkefølgen af disse genetiske bogstaver er med til at bestemme den enkelte organismes udvikling, udseende og respons på fx det ydre miljø og sygdom. Sekventering viser opbygningen af arvematerialet ved at læse rækkefølgen af de genetiske bogstaver i DNA et bogstav af gangen. Sekventering kan (via ekstra metoder) også bruges til at analysere organismers udtryk af RNA, der giver indblik i bestemte geners aktivitet på et bestemt tidspunkt.

● Hvilke spørgsmål giver sekventering og bioinformatik svar på?
Sekventering og bioinformatik er helt centrale teknologier og metoder i moderne forskning, udvikling og produktion inden for de biologisk relaterede videnskaber. Vha. metoderne opnås dybdegående kendskab til geners opbygning i enkelte organismer. Denne indsigt giver bedre mulighed for i detaljer at forstå hvordan organismer fungerer i forskellige sammenhænge.
Fx har mindre genetiske tests været brugt i årevis på hospitaler for at kunne stille mere præcise diagnoser eller vælge det rette medikament. I fremtiden forventer forskerne, at vi i langt højere grad end i dag vil kunne anvende genomisk information til at behandle sygdom og rådgive den enkelte omkring livsstil.


● Hvor meget kan man forudsige med genomics
i dag?

Læs mere under FAQ