Branding dk eng

GenomeDenmark > Partnere > Partnerinfo

Partnerinfo

Københavns Universitet
KU-logoFra Københavns Universitet deltager tre enheder: Statens Naturhistoriske Museum (SCIENCE), Biologisk Institut (SCIENCE) og Metabolisme Centeret (SUND).
     Statens Naturhistoriske Museum står for den overordnede videnskabelige projektledelse på Cancer&Pathogen-projektet og udvikler nye laboratoriemetoder til identificering af ukendte patogener foruden at bidrage til design af bioinformatiske redskaber.
     Den overordnede videnskabelige projektledelse på Pangenom-projektet varetages af Biologisk Institut, hvor der også sker bioinformatisk metodeudvikling. Metabolisme Centeret bidrager specielt med bioinformatisk tolkning af Pangenom projektdata med fokus på de klinisk genetiske aspekter.

Aarhus Universitet
AU-logoFra Institut for Biomedicin deltager specielt forskere fra Bioinformatics Research Center i Pangenomprojektet. Forskerne varetager driften af den ene af platformens supercomputere og omkring halvdelen af opgaverne inden for sekvensanalyse, såvel som de populationsgenetiske analyser.

Aalborg Universitet
AAU-logo Fra Klinisk Institut deltager forskere under samarbejde med Vendsyssel Hospital. Forskerenes hovedbidrag er at validere og beskrive identificerede patogeners potentielle betydning for udviklingen af cancer.

Danmarks Tekniske Universitet
DTU-logo Fra DTU-Systembiologi vare-
tages driften af platformens anden supercomputer, der både anvendes til Cancer& Patogen- og Pangenom-projektet. Forskerne her bidrager både med udvikling af nye bioinformatiske redskaber til identificering af hidtil ukendte mikroorganismer på Cancer&Patogen-projektet, såvel som sekvensanalyse og tolkning af Pangenom projekt data.

Herlev Hospital
HS-logo Hospitalets Gastroenhed deltager i Cancer&Patogen-projektet. Forskere bidrager med klinisk viden om cancer og leverer cancerprøver fra Patobanken, der er en stor landsdækkende cancerbiobank.

Vendsyssel Hospital
RN-logo Fra hospitalet deltager forskere fra Center for Klinisk Forskning i Cancer&Patogen-projektet i samarbejde med, og inden for det samme område som, Aalborg Universitet.

Bavarian Nordic
Bavarian-logo Aktieselskabet Bavarian Nordic deltager i Cancer& Patogen-projektet. Selskabet bidrager med sin vaccine- udviklingsplatform til de sene faser af Cancer&Patogen-projektet, således identificerede patogeners potentielle involvering i udviklingen af cancer kan dokumenteres i større skala og videre udvikling frem mod en vaccine muliggøres.

BGI-Europe
BGI-logo BGI-Europe er en del af den kinesiske BGI koncern, der er én af de globalt førende organisationer inden for genomics feltet. BGI-Europe bidrager til både Cancer&Patogen- og Pangenom-projektet via en større sekventeringsfaciliet i det europæiske hovedkvarter i København. Der samarbejdes desuden omkring sekvensanalyse.